pressemeddelelse 

nyheder om dankort

God vækst i brug af Dankort i maj

13 juni 2016

Danskerne brugte deres Dankort for knap 33 milliarder kroner i maj. Det er en stigning på 5,8 % i forhold til maj 2015. I samme periode blev der gennemført 112,5 millioner betalinger og overførsler med Dankort, hvilket er 8,1 % mere end i maj 2015.

Antallet af udstedte kontaktløse Dankort har passeret 2 millioner, og fra april til maj steg antallet af kontaktløse betalinger med 28%.


Kontaktløse betalinger forhindrer afluring af PIN-kode
Det er højsæson for festivaller og arrangementer, hvor større forsamlinger af mennesker er samlet til fest. Dermed er det også højsæson for lommetyve, der er på udkig efter personer, der er uopmærksomme på deres værdier, herunder også deres Dankort. Misbrug med Dankort sker ofte fordi kortholderen først har fået afluret sin PIN-kode på en bar eller et andet sted hvor man typisk står tæt og samtidig ikke er så opmærksom på at få afskærmet, når koden indtastes på terminalen. Når PIN-koden først er afluret, følger den kriminelle op ved at stjæle kortet.

"Man skal kun bruge sin PIN-kode ved køb over 200 kroner, når man betaler kontaktløst med sit Dankort. Dermed udsætter man ikke sig selv for risikoen for at få afluret sin PIN-kode ved mindre køb," siger Jeppe Juul-Andersen, der er Senior Vice President og ansvarlig for Dankort i Nets.

Alle større detailkæder tager allerede imod kontaktløse betalinger. Derudover er Nets dagligt i kontakt med butikker, der ønsker at få indstillet deres terminaler til også at kunne tage imod denne nye betalingsform. Dermed bliver de også klar til at tage imod Dankort på mobilen, når det kommer i løbet af efteråret 2016.

Oversigt over brug af Dankort i maj 2016
 20162015ForskelVækst
Samlet antal Dankort betalinger (mio. transaktioner)112,5104,18,48,1 %
Samlet Dankort-forbrug (mia. DKK)33,031,21,85,8 %
Dankort-forbrug fysisk handel (mia. DKK)26,525,90,62,3 %
Dankort-forbrug på nettet (mia. DKK) uden pengeoverførsler via mobilen4,64,00,614,4 %
Pengeoverførsler med Dankort via mobil (mia. DKK)1,91,30,6 

Dankort-tallene i tabellen er afrundet for overskuelighedens skyld. De anførte tal for 'Vækst' og 'Forskel' er baseret på udregning af tallene før afrunding. Hvis ovenstående tal for betalingstransaktioner med Dankort videreformidles, skal Nets tydeligt anføres som kilde.


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Søren Winge, Pressechef, Nets
M: +45 29 48 26 46
swing@nets.eu