pressemeddelelse 

nyheder om dankort

Flere og flere butikker tager imod kontaktløse betalinger

12 august 2016

Kontaktløse betalinger vil over de kommende år blive den gængse måde at betale på, og i juli blev knap 70 % af betalingerne med Dankort foretaget i terminaler, der også kan tage imod betalinger kontaktløst.

"Vi mærker en stor interesse for butikkerne i takt med at forbrugerne efterspørger muligheden for at betale kontaktløst hos dem. Lige nu er der omkring 2500 butikker hver måned, som tilslutter sig gruppen af butikker, der tager imod kontaktløse betalinger", siger Jeppe Juul-Andersen, der er Senior Vice President og ansvarlig for Dankort i Nets.

Undersøgelser viser, at nogle kortholdere holder igen med at bruge den nye funktionalitet på deres kort, men når de først har prøvet at betale kontaktløst, gør de det hyppigere og hyppigere. Den kontaktløse funktion anvendes primært til betalinger under 200 kr., da der ikke kræves PIN-kode ved disse. Kontaktløs kan dog bruges til alle betaling også over 200 kr., hvor man så bare skal taste sin kode på terminalen.

Kontaktløse betalinger forhindrer afluring af PIN-kode
Det er højsæson for festivaller og arrangementer, hvor større forsamlinger af mennesker er samlet til fest. Dermed er det også højsæson for lommetyve, der er på udkig efter personer, der er uopmærksomme på deres værdier, herunder også deres Dankort. Misbrug med Dankort sker ofte fordi kortholderen først har fået afluret sin PIN-kode på en bar eller et andet sted hvor man typisk står tæt og samtidig ikke er så opmærksom på at få afskærmet, når koden indtastes på terminalen. Når PIN-koden først er afluret, følger den kriminelle op ved at stjæle kortet. Ved kontaktløse betalinger er risikoen mindre for at man får afluret PIN-koden.

Danskernes brug af Dankort i juli
Danskerne brugte deres Dankort knap 108 millioner gange i juli måned. Det er 4,7 % flere betalinger end i samme måned 2015. I alt kom forbruget med Dankort op på 31,3 milliarder kroner, hvilket er 3,1 % mere end i juli sidste år.

Oversigt over brug af Dankort i juli 2016
 20162015ForskelVækst
Samlet antal Dankort betalinger (mio. transaktioner)107,9103,14,84,7%
Samlet Dankort-forbrug (mia. DKK)31,330,40,93,1%
Dankort-forbrug fysisk handel (mia. DKK)25,625,7-0,1-0,25%
Dankort-forbrug på nettet (mia. DKK) uden pengeoverførsler via mobilen3,83,40,411,0 %
Pengeoverførsler med Dankort via mobil (mia. DKK)1,91,30,6-

Dankort-tallene i tabellen er afrundet for overskuelighedens skyld. De anførte tal for 'Vækst' og 'Forskel' er baseret på udregning af tallene før afrunding. Hvis ovenstående tal for betalingstransaktioner med Dankort videreformidles, skal Nets tydeligt anføres som kilde.

 

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Ulrik Marschall, Press Officer, Nets A/S
M: +45 29 48 26 46
umars@nets.eu