pressemeddelelse

nyheder om dankort

Mange kantiner har indført kontaktløs betaling

14 november 2016

Flere og flere kantiner benytter sig af muligheden for at tage imod kontaktløse betalinger.

Især kantiner på uddannelsessteder, hospitaler og større arbejdspladser tager dagligt imod mange kontaktløse betalinger. Det viser nye tal fra Nets.

Brugen af kontaktløse betalinger varierer meget fra branche til branche, og de seneste måneder har der været en særlig høj vækst i kantiner på tværs af landet. De seneste opgørelser over betalinger med Dankort viser, at der er en klar tendens til at både kantiner og brugere af kantiner særlig flittigt bruger kontaktløse betalinger. Med en andel på knap 30 % i september ligger de således markant over landsgennemsnittet for kontaktløse betalinger.

Udbredelsen af kontaktløse betalinger går hurtigt i Danmark. Godt et år efter at de første Dankort med kontaktløs funktion kom på markedet udgør andelen af kontaktløse betalinger i september knap 11 % af det samlede antal betalinger med Dankort. Det er en høj vækst i forhold til andre lande.

Hurtig betaling giver mindre ventetid i køen
Ud over i kantiner er kontaktløse betalinger specielt velegnet for kiosker, cafeer og barer. Især for beløb, der ikke kræver indtastning af PIN-kode.

”Kontaktløse betalinger går hurtigere, så det giver god mening at betale på den måde i kantinen, hvor beløbet typisk ligger under 200 kroner og dermed ikke kræver brug af PIN-kode”, siger Jeppe Juul-Andersen, der Senior Vice President og ansvarlig for Dankort i Nets.

De første Dankort med kontaktløs funktion kom på gaden i august 2015, og i takt med at flere og flere danskere har modtaget de nye kort, og at butikkerne samtidig også har gjort deres terminaler klar til at modtage kontaktløse betalinger, vælger danskerne i stigende grad at betale kontaktløst. Med udgangen af september var der udstedt knap 2,9 millioner Dankort med kontaktløs funktion.

Danskernes forbrug med Dankort i oktober
Det samlede forbrug med Dankort kom op på knap 30,9 milliarder kroner, hvilket er 2,3 % mere end i oktober sidste år. Forbruget med Dankort i handel på nettet voksede med 10,1 %, mens forbruget i fysisk handel faldt med 0,6 %.

 

Oversigt over brug af Dankort i oktober
DKK20162015ForskelVækst
Samlet Dankort-forbrug (mia.)30,930,20,72,3 %
Dankort-forbrug fysisk handel (mia.) 24,925,10,2-0,6 %
Dankort-forbrug på nettet (mia.) uden pengeoverførsler via mobilen3,93,50,410,1 %
Pengeoverførsler med Dankort via mobil (mia.)2,11,60,5-

Dankort-tallene i tabellen er afrundet for overskuelighedens skyld. De anførte tal for 'Vækst' og 'Forskel' er baseret på udregning af tallene før afrunding. Hvis ovenstående tal for betalingstransaktioner med Dankort videreformidles, skal Nets tydeligt anføres som kilde.