Nyheder

Bliver din virksomhed påvirket af de nye betalingsregler fra EU?

Det vil ikke længere være tilladt at pålægge surcharge-gebyr

19 september 2017

Hvis du indtil nu har valgt at overvælte omkostningen ved betaling på din kunde, bør du vide, at denne mulighed som følge af et nyt direktiv fra EU delvist bortfalder fra 1. januar 2018.

Det betyder, at hvis et betalingskort er udstedt inden for EU/EØS, vil det fra 1. januar 2018 ikke længere være tilladt at pålægge private betalingskort de såkaldte surcharge-gebyrer – det vil kun være tilladt ved betaling med firmakort. Forbuddet mod surcharging gælder for både fysisk- og online handel. For Dankort betyder det, at der ikke længere må overvæltes surcharge-gebyr ved betaling med Dankort på nettet.

Hvis du har spørgsmål til ændringer i dit betalingsmodul, så kontakt din PSP for nærmere information.