Support privat Hvad kan vi hjælpe med?
Her på siden kan du finde svar på de mest stillede spørgsmål vedrørende Dankort.
Har du mistet dit Dankort eller Visa/Dankort, kan du let spærre det døgnet rundt på telefon: 44 89 29 29.
Når kunder i en af de 42 banker der tilbyder Dankort i Apple Pay vælger at tilføje deres Visa/Dankort i Apple Pay, kommer begge sider af kortet med.
Har de allerede lagt deres Visa/Dankort i Apple Pay, skal de slette det og lægge det ind på ny for at kunne betale med Dankort.
Trin-for-trin-guide:
1: Er du kunde i en af de 42 banker, kan du lægge dit Visa/Dankort i Apple Pay:
a. Gå til appen ”Wallet” på din iPhone
b. Tryk på ”+”
c. Tilføj dit Visa/Dankort
2: Har du allerede lagt dit Visa/Dankort i Apple Pay, skal du slette det og lægge det ind på ny for at kunne betale med Dankort.
3: Når du så betaler med din mobil, bliver din betaling med Dankort, hvis butikken du betaler i, har en Dankort aftale.
Når du betaler med et Visa/Dankort, har forretningen med en indstilling på deres terminal valgt, om betalingen skal gennemføres med Visa eller Dankort siden af kortet. Som kunde har du dog mulighed for at ændre det valg.
I en fysisk butik
Tryk på terminalens gule knap*, når den viser beløbet.
Hvis terminalen nu viser en menu med Dankort, Visa osv.: Vælg da det ønskede kort, tap kort eller mobil og betalingen gennemføres.
Ellers: Tap kort eller mobil. Terminalen viser en menu med Dankort og Visa. Vælg det ønskede kort, og tap kort eller mobil igen og betalingen gennemføres.
Hvis terminalen ikke viser menuen, kan årsagen være, at forretningen ikke modtager både Visa og Dankort, eller at terminalen er en ældre model.
* Nogle terminaler har andre funktionstaster – det fremgår da af displayet, f.eks. som ”Applikationsvalg”.
Ved online handel
I det skærmbillede, hvor du indtaster kortnummer, er der mulighed for at ændre det kort, forretningens har valgt på forhånd ved at klikke på enten Dankort eller Visa ikonet.
Hvis du betaler med Apple Pay har du mulighed for at vælge mellem Dankort og Visa (og dine evt. andre kort) ved at trykke på det kort, som Apple Pay viser.
Som forbruger har du i en række situationer mulighed for at få dine penge tilbage fra et køb med Dankort.
.