Priser for Dankort aftaler
Prisen for en Dankort aftale er reguleret ved lov, hvilket er din sikkerhed for en fair pris. Du finder prisliterne for de forskellige typer af Dankort aftaler herunder. Der er forskellige prislisterne for Dankort aftaler. De er opdelt efter fysisk handel, internethandel, selvbetjente automater samt post- og telefonordre.


Fysisk handel
Har du en fysisk butik, er det priserne for fysisk handel, der er gældende for dig. For fysiske butikker er det muligt at vælge mellem to Dankort prismodeller: Dankort FAST og Dankort PROCENT. Læs om de to modeller her på siden og find den, der passer bedst til din butik.
Se den gældende prisliste for fysisk handel
Abonnementet dækker altid ét fysisk salgssted med samme ejer og CVR-nummer. Find bekendtgørelsen om beregning af det årlige abonnement for fysisk handel her.
Dankort prismodel i fysisk handel
For at tilbyde mere fleksible priser kan du vælge mellem to forskellige prismodeller til din Dankort aftale i en fysisk butik. Du kan vælge mellem Dankort FAST og Dankort PROCENT. Brug værktøjet herunder til at se, hvilken model der bedst kan betale sig for dig.
Dankort FAST
Med Dankort FAST betaler du en fast abonnementspris hver måned*. Prisen fastlægges ud fra en kombination af antallet af transaktioner inden for de seneste fire kvartaler, og din gennemsnitlige salgspris. Prisen for dit abonnement afhænger også af, om din gennemsnitssalgspris er over eller under 175 kr. Gennemsnitssalgsprisen udregnes ud fra dine salg de foregående 4 kvartaler. Fordelen ved abonnementsmodellen er, at du har overblik over, hvad dine udgifter bliver hver måned. *Det er muligt at vælge kvartalsvis opkrævning. Er din Dankort FAST aftale oprettet før den 1. juli 2021, da opkræves du automatisk per kvartal, med mindre du ændrer din aftale til månedsopkrævning via MyNets.
Dankort PROCENT
Dit andet valg er bygget op som en procentvis prismodel, hvor du i stedet for at betale en fast abonnementspris, betaler en procentdel af salgsprisen for hver solgt vare. Din forretning placeres fortsat i prisgruppe 1-10 alt afhængig af, hvor mange transaktioner du samlet set har haft inden for de seneste 4 kvartaler. Det procentvise transaktionsgebyr afhænger herefter af, hvilken prisgruppe du befinder dig i. Du opkræves bagudrettet hver måned. Fordelen ved denne model er, at dine udgifter følger dine indtægter, dvs. sælger du ikke noget, har du ingen udgifter.
Priserne herunder er afrundet til to decimaler for nemheds skyld. Find priserne med alle fire decimaler i prislisten øverst på siden her.
Dankort FAST | Dankort PROCENT | ||||
---|---|---|---|---|---|
Årlige transaktioner | Under 175 kr. | Over 175 kr. | Transaktionsgebyr (%) | Prisgruppe | |
0-499 | 111 kr. | 150 kr. | 0,46 % | 1 | |
500-4.999 | 177 kr. | 239 kr. | 0,42 % | 2 | |
5.000-9.999 | 714 kr. | 963 kr. | 0,33 % | 3 | |
10.000-24.999 | 764 kr. | 1.031 kr. | 0,23 % | 4 | |
25.000-49.999 | 1.406 kr. | 1.898 kr. | 0,21 % | 5 | |
50.000-99.999 | 2.018 kr. | 2.725 kr. | 0,21 % | 6 | |
100.000-199.999 | 3.526 kr. | 4.760 kr. | 0,19 % | 7 | |
200.000-399.999 | 7.073 kr. | 9.549 kr. | 0,19 % | 8 | |
400.000-799.999 | 11.073 kr. | 14.949 kr. | 0,16 % | 9 | |
800.000- | 22.228 kr. | 30.034 kr. | 0,16 % | 10 |
Hvad er den rigtige model for dig?
For at se hvilken model der er bedst for din forretning, vælg din gennemsnitssalgspris og din forventede årlige Dankort omsætning.
Du skal tage et vigtigt valg...
Øvrig handel
Øvrig handel omfatter internethandel, selvbetjente automater samt post- & telefonordre. Abonnementet trækkes årligt den dato hvor aftalen er oprettet og derudover trækkes transaktionsprisen på månedsbasis.

Ofte stillede spørgsmål
Abonnementsprisen for det kommende år beregnes af Konkurrencestyrelsen og offentligøres her på websitet. Prisen justeres efter flere kriterier som eksempelvis, at:
Der i det forrige år er opkrævet for meget eller lidt
Antallet af forretninger med en Dankort aftale ændres
Omkostningsniveauet for drift ændres
Fysisk handel: Fysisk handel bruges om handel, hvor der er en ekspedient til stede som eksempelvis ved betaling ved kassen i et supermarked, i receptionen på et hotel eller til tjeneren på en restaurant.
Online handel: Online handel dækker betalinger i en webshop og sker ved opgivelse af kortoplysninger i et krypteret SSL-baseret betalingsmodul eller via netbank.
Selvbetjente automater: En selvbetjent automat er en betalingsterminal, som betjenes af kortholder uden hjælp fra personale - uanset om der bliver benyttet PIN-kode eller ej. Selvbetjente automater bruges eksempelvis ved betaling for parkering og broafgift.
Post- og telefonordre: Post- og telefonordre dækker handel, hvor man betaler via en bestillingskupon sendt med posten eller ved at afgive en række informationer over telefonen. Vær opmærksom på, at der er forskellige krav og regler til de enkelte aftaletyper.
Lad os tage en snak
Udfyld venligst formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt – typisk inden for én time. Sammen finder vi den rette løsning til dig.