Ny prismodel til Dankort onlinehandel
Den 1. januar 2022 blev en helt ny prismodel for Dankort aftaler til online handel lanceret. Det har vi gjort for at gøre det lettere for dig at regne prisen for din Dankort aftale ud. Transaktionsgebyret vil nemlig blot være 0,32 % fremadrettet og derudover har vi fjernet både opstartsgebyret og årsgebyret.
Prisen er ens for alle
... men forandringen bliver større for nogle end for andre. Med den nye prismodel hvor alle webshops betaler den samme procentsats, betyder det, at nogle webshops oplever mindre omkostninger, mens andre vil opleve, at omkostningerne stiger.
Herunder kan du se nogle priseksempler, måske din forretning passer ind i en af kategorierne.
Webshop med mange salg og en lav gennemsnitspris
En webshop med 14.000 salg om året, en årlig omsætning på 2.600.000 kr. og et gennemsnitligt købsbeløb på 186 kr. betalte med den forrige prismodel 12.000 kr. for at tage imod betalinger med Dankort.
Med den nye model vil samme webshop betale 0,32 % af totalomsætningen på 2.600.000 kr., hvilket vil blive 8.320 kr. Det er altså blevet 30 % billigere for webshoppen at tage imod Dankort.
Webshop med mange salg og en høj gennemsnitspris
En webshop med 10.000 salg om året, en årlig omsætning på og 8.300.000 kr. og et gennemsnitligt købsbeløb på 830 kr. pr. salg, betalte ca. 20.400 kr. om året for at tage imod Dankort med den gamle prismodel. Med den nye model betaler samme webshop 0,32 %, af totalomsætningen på 8.300.000, hvilket er 26.560 kr. Det er altså ca. 30 % dyrere for webshoppen at tage imod betalinger med Dankort med den nye prismodel.
Få svar på de oftest stillede spørgemål om den nye prismodel
Hvorfor bliver min pris ændret?
Vi har i Nets valgt at ændre prismodellen for Dankort aftaler i online handel, fordi den eksisterende prismodel gør det dyrt for nogle forretninger at tage imod betalinger med Dankort. Vi ønsker, at Dankort skal være så billigt som muligt for alle Danske webshops.
Butikker med lave gennemsnitssalgspriser vil får det billigere med den nye prismodel og butikker med høje gennemsnitssalgspriser vil få det dyrere end de har det i dag.
Hvad betalte jeg før?
Du bliver indtil den 1. januar 2022 afregnet efter den eksisterende prismodel for Dankort i online handel, som er 0,54 kr. + 0,19 % (maks. 2,50 kr.), samt et årligt abonnement på 1.100 kr.
Hvad ændrer sig ud over prisen?
1. januar 2022 lancerer vi også Dankort Advarselsservice. Servicen sender dig en e-mail, hvis der er gennemført et køb på din webshop med et Dankort, som vi efterfølgende har konstateret misbrug på. .
Hvis jeg ikke har nogen transaktioner, vil jeg så stadig modtage en faktura?
Ja. Du vil blive adviseret om, at du har betalt 0 kr. for din Dankort indløsningsaftale.
Bliver pengene stadig modregnet i min omsætning én gang om måneden?
Ja. Du vil blive adviseret om, at du har betalt 0 kr. for din Dankort indløsningsaftale.
Ændres min faktura?
Nej – ikke grundlæggende. Den beregning du ser midt på din faktura vil dog være anderledes end tidligere. I den nye prismodel vil du således blot se din kortomsætning på Dankort , som ganges med 0,32% (0,0032).
Skal jeg have tilsendt en ny kontrakt?
Nej det er ikke nødvendigt. I din indløsningsaftale referes der til standardvilkårene for Dankort, . Prismodellen for onlinehandel finder du her.
Hvordan og hvornår skifter min forretning til den nye prismodel?
Alle eksisterende Dankort aftaler til online handel flyttes automatisk over på den nye prismodel pr. 1. januar 2022.
Hvem drager nytte af ændringen?
Alle forretninger får glæde af at få en mere gennemskuelig prismodel, som ligner de alternativer, der ellers findes i markedet. Med den nye model vil forretninger med en mindre gennemsnitssalgspriser spare penge. Forretninger med en større gennemsnitssalgspriser vil betale mere sammenlignet med den eksisterende prismodel.
Tjener Nets flere penge med den nye model?
Nej. Vi laver en prismodel for Dankort som Nets tjener det samme på som med den gamle. For nogle forretninger vil den nye model være en fordel og for andre vil det blive dyrere, fordi alle kommer til at betale den samme procentsats på 0,32 %.
Kan jeg som kunde vælge at beholde den model, jeg har i dag?
Nej, det kan du ikke.
Ansøg i dag, hav din aftale i morgen
Vi har stor forståelse for, at din tid er vigtig. Derfor tager det kun 24 timer, fra du ansøger om en Dankort aftale, til du er klar til at tage imod betalinger med Dankort.
Udfyld formularen med dine oplysninger, så kontakter vi dig – typisk inden for én time - med et uforpligtende tilbud. Sammen kan vi så finde den rigtige løsning til dig.
Du kan også fange os på: