Om Dankort Øremærket
Dankort Øremærket er et initiativ iværksat af Dankort med formål om at styrke den danske vilde natur gennem pengedonationer til Den Danske Naturfond. Dankort, ejet af Nexi Group, donerer 1 øre pr. gennemført betaling med et Dankort til Den Danske Naturfond. Det betyder, at alle betalinger gennemført med et Dankort udløser et bidrag på 1 øre – både for køb foretaget i en fysisk butik/selvbetjeningsløsning eller i en webshop, og uanset om der betales med et fysisk Dankort eller et virtuelt Dankort i en wallet.
Dankort donerer minimum 10 mio. kr. årligt til Den Danske Naturfond, uanset hvor mange betalinger der sker med Dankort. Udover Dankort, bidrager initiativets partnere med donationer til Den Danske Naturfond – ligeledes med 1 øre pr. gennemført Dankort transaktion.
Partnere
Som del af initiativet har Dankort indgået samarbejdsaftaler med både banker (partnerbanker) og butikker (partnerbutikker) i Danmark. For partnerbankerne gælder det, at de donerer 1 øre pr. gennemført betaling med et Dankort udstedt af pågældende bank. For partnerbutikkerne gælder det, at de donerer 1 øre pr. gennemført betaling med et Dankort i deres fysiske forretninger, selvbetjeningsløsninger eller webshop. Dermed kan der doneres 1-3 øre ved en Dankort transaktion. F.eks. doneres der 3 øre, når en Dankort betaling gennemføres i en partnerbutik med et kort udstedt af en partnerbank. 1 øre fra Dankort, 1 øre fra partnerbutikken og 1 øre fra partnerbanken.
Gennemføres en betaling derimod i en butik, som ikke er partner, med et kort udstedt af en bank som ikke er partner, vil betalingen udløse 1 øre fra Dankort.
Donationstæller
Formålet med donationstælleren er at give et løbende indblik i den samlede donationspulje, der er så retvisende som muligt.
Donationstælleren er en simulator, der løbende viser den forventede totale donation på et givent tidspunkt – både fra Dankort og partnere. Simulationen er baseret på Nets’ historiske transaktionsdata og prognoser for Dankort, herunder partnerbanker og -butikkers antal af transaktioner med Dankort. Simulatoren korrigeres løbende ud fra de faktiske transaktionstal.
Omregning til ’m2 naturområde’ er baseret på den m2-pris, som donationerne omsættes til af Naturfonden. Opkøb af 1 m2 naturområde sker til en pris på 12 kr.
Omregning til ’fodboldbaner og 4-personers telte’ er lavet for at gøre størrelsen af det optjente naturområde lettere forståeligt, og er baseret på en beregning, hvor 1 fodboldbane er opgjort til 7.140 m2 og et 4-personers telt er opgjort til 5 m2.
Donationstælleren viser den samlede estimerede donation for både Dankort og samarbejdspartnere fra 1. januar i indeværende år.
FAQ
Dankort ønsker at styrke den danske natur og bidrage til den kollektive naturgenopretning i hele Danmark. Til det formål er Den Danske Naturfond en velvalgt samarbejdspartner, da vores bidrag går ubeskåret til at sikre mere blivende natur i hele Danmark – øre for øre.
Der findes mange vigtige formål, som vi kunne have valgt at støtte med Dankort Øremærket. Vi har valgt, at det skal være den danske natur, fordi naturen er noget alle i Danmark er fælles om – både at nyde og at passe på. Men desværre ser vi, at den danske natur har det skidt og at dyr og planter forsvinder. I samarbejde med Den Danske Naturfond kan vi gøre noget konkret for naturen i Danmark, så både nuværende og kommende generationer kan nyde godt af den.
Naturfonden køber, beskytter og genopretter natur i hele Danmark for at sikre unikke naturoplevelser og evigtvarende naturbeskyttelse.
Den Danske Naturfond er en privat fond, som har flere end 23 naturområder, hvor alle kan nyde naturen året rundt. Naturfonden arbejder for at give alle bedre mulighed for at komme tæt på de dyr og planter, der gør dansk natur til noget særligt.
Naturfonden er stiftet i 2015. De er uafhængige og arbejder ikke for særlige interesser.
Nej, de ønsker ikke at opfordre til merforbrug. Deres andel i samarbejdet med Dankort er, at de modtager en øre, når du alligevel betaler med dit Dankort. Hele det bidrag omsætter de til mere vild natur i Danmark i naturområder, hvor alle kan opleve og nyde naturen året rundt.
Nej, vi ønsker ikke at invitere til merforbrug. Tvært imod ønsker vi, at mere forbrug i Danmark sker med omtanke og med hensyn til natur, klima og miljø. Initiativet handler om at vælge Dankort, når du alligevel betaler, hvis du ønsker et gratis og automatisk bidrag til mere vild natur i Danmark.
Nej. Alle donationer sker gratis og automatisk for dig som kortholder.
Alle Dankorts pengebidrag til Naturfonden kommer fra Dankort selv, der er ejet af Nets/Nexi. Ønsker du som forbruger selv at bidrage med donationer, kan dette ske via Naturfondens hjemmeside: www.naturfonden.dk
Ja, Dankort er, såvel som andre private aktører, fri til at donere penge til almennyttige og velgørende formål.
Vores partnere donerer en ekstra øre oven i Dankorts ene øre, når du handler med Dankort i en partner-butik eller med et Dankort fra en partner-bank. Det vil sige, at der i alt kan doneres op til tre øre på en betaling med Dankort – gratis og automatisk for dig som kortholder.
Den Danske Naturfonds naturområder ligger i hele Danmark. Fra Marielyst Enge på Falster til Grønnestrand ved Vesterhavet i Jammerbugten. Find naturområderne her www.naturfonden.dk/oplev-naturen.
Samarbejdet har fokus på at give danskere mulighed for at komme ud i naturen og få gode oplevelser her og nu og sikre mere plads til naturen.
Når man planter træer, tager det meget lang tid, måske mere end 100 år, før skoven er gammel nok til at være levested for de dyr og planter, som hører til i en naturlig skov.
Naturfonden vil gøre den størst mulige forskel for natur og biodiversitet. Det gør vi bedst ved at:
Beskytte og forbedre eksisterende natur,
Genoprette tidligere tiders natur eller
Hjælpe nye træer på vej ved assisteret spredning af vilde træfrø eller sætte nye træplanter af en vild og ikke opdyrket art.
Truede og sjældne dyr og planter har ikke tid til at vente så mange år, for så forsvinder de. Derfor arbejder de med forskellige metoder.
Naturfondens arbejde gavner klimaet ved for eksempel at konvertere landbrugsjord til natur og udtage de såkaldte lavbundsjorde.
Heldigvis er der også tit en positiv klimaeffekt i mange af de måder, de hjælper naturen på. De genopretter for eksempel moser, og det har en øjeblikkelig og varig effekt på klimaet. Et eksempel i naturområdet, Hals Mose i Nordjylland ved Limfjordens munding, som sparer klimaet for 2300 tons CO2 hvert år.
Biodiversitet er alle de forskellige levende væsener, der lever vildt og naturligt på land og i vand. Det er de mange forskellige slags arter vilde dyr, planter, svampe, mosser, laver og alle andre levende væsener i naturen. Det er alt fra egern, svane og humlebi til sommerfugl og orkidéer.
Vi ønsker mere af det hele. Flere og mange forskellige dyr og planter. Og frie muligheder for at udfolde sig i store omgivelser, der understøtter dyrs fødekæder og vildt liv planteliv og deres gensidig afhængighed af hinanden.
Naturen har brug for tre ting:
Plads – store sammenhængende områder, hvor dyr og planter har mulighed for at udfolde sig. Og mennesker får store naturoplevelser.
Prioritet – naturen er der på naturens præmisser. Naturområder skal ikke tage hensyn og dele pladsen med andre ting som f.eks. landbrug eller veje/byer.
Tid – naturen skal være der over lang tid. Vi skal være tålmodige og give naturen tid at udfolde sig. Den kan nemlig godt selv og er et perfekt økosystem, når vi giver den lov.
Jo flere slags naturlige levesteder, vi kan give de vilde arter, jo mere hjælper vi beboerne med at overleve som art og i antal.
Læs mere om biodiversitet i Danmark her Biodiversitet i Danmark | Sådan løser vi biodiversitetskrisen : Naturfonden
Naturfonden sikrer naturen mere plads. De beskytter natur, der allerede er god, og genopretter andre områder med flere og bedre levesteder til vilde dyr og planter.
Genopretning af naturen kan blandt andet være, at de:
Lader vand flyde frit (uden dræn) og genskaber den naturlige vandstand, hvor der f.eks. oprindeligt var mose, kær eller eng, før vi mennesker drænede jorden. Det har de gjort i flere af deres naturområder, blandt andet i Hals Mose, Kollund Skov, Marielyst Enge og på Mandø. Vand er liv og levested for et væld af forskellige arter.
Erstatter invasive planter ogikke hjemmehørende nåletræ med god, naturlig løvskov. Der kommer mere variation og lys og flere levesteder til flere dyr, planer og svampe. Det har vi blandt andet gjort i Hammer Bakker (nord for Aalborg), Hals Mose (ved Limfjordens munding) og Bøtøskoven (ved Marienlyst sommerhusområde).
Forvandler tidligere dyrkede marker til blomsterenge, overdrev og hede, hvor vilde planter igen kan vokse frit. Det betyder samtidigt, at vilde bier, sjældne sommerfugle og andre insekter får flere steder at finde føde. Det har de gjort i Læsten Bakker, Mols Bjerge og i Hammer Bakker (nord for Aalborg).
Lader løvtræer vokse sig så gamle, de kan i stedet for at fælde dem, som man gør i langt de fleste skove i Danmark. Der mangler urørt skov. De har indtil videre sikret urørt skov i otte naturområder.
For langt de fleste butikker i Danmark er det billigere for dem, når deres kunder betaler med Dankort fremfor med andre kort. Det er det, fordi gebyret på Dankort oftest er lavere. Priserne på Dankort i fysisk handel er desuden reguleret ved lov og godkendes af Konkurrencestyrelsen.