Betal med Dankort når du handler
Vi har betalt med Dankort på beløbet siden 1983 og Dankort er i dag danskernes foretrukne betalingskort. Betal hurtigt og nemt kontaktløst i butikkerne eller brug dit Dankort når du shopper online.
Der er mange fordele for dig som forbruger ved at betale med Dankort, se nogle af dem herunder.


Onlinehandel med Dankort
Som en ekstra sikkerhed kan du blive mødt af en sikkerhedsløsning, når du handler med dit Dankort i webshops.
Løsningen er lavet på baggrund af krav fra EU og Finanstilsynet. Du skal bruge enten NemID app, NemID nøgleviser eller du kan vælge at bruge en selvvalgt kode + en kode du modtager på sms.
Du kan vælge kode, tilmelde, ændre og afmelde dit telefonnummer via siden her
Kontaktløst Dankort
Danskerne har taget det kontaktløse Dankort til sig i så stor stil, at mere end 75 % af alle betalinger i dag er kontaktløse. Successen er et resultat af, at de kontaktløse betalinger er både hurtige og sikre, da du slet ikke behøver slippe dit Dankort ved betaling.
Køb under 350 kr. kan du betale nemt og hurtigt blot ved at holde dit Dankort op til terminalen helt uden at skulle taste din PIN-kode.
Læs mere om kontaktløst Dankort


Dankort som loyalitetskort
Som forbruger kan du bruge dit Dankort som loyalitetskort hos en række butikker. På den måde undgår du at skulle have loyalitetskort på dig for at få dine fordele. Fordelene registreres automatisk, når blot du betaler med dit Dankort.
Lige nu har følgende forretninger tilknyttet Dankort til deres kundeklub og flere kommer til løbende - du kan tilmelde dig med det samme her:
Sådan får du et Dankort
Hvis du vil have et Dankort, og dermed få Danmarks mest brugte betalingskort med de fordele det giver, kan du få det ved at kontakte din bank.


Spær dit Dankort
Har du mistet dit Dankort, kan du spærre det døgnet rundt ved at ringe til 44 89 29 29. Spærringen gælder både for dit fysiske kort og hvis du har føjet kortet til Dankort app.